Noget om (mænd og) sårbarhed

"Om sårbarhed.

På forhånd tænker man ' fedt vi skal på weekend og vi skal lære nogen  tricks til fredag aften hjemme i dobbelt sengen'

Man bliver så forundret når man så efter bare få timer inde i øvelserne mærke tårer presse sig på.
"Hvor kommer de fra? "
"Det var da ikke meningen"
Det er den smukkeste oplevelse i rummet når maskerne falder og ægtheden viser sig.

Mette og jeg ser det igen og igen og det er det hele værd. Det Allerfineste ved at afholde alle de mange weekender for par er at se den nærhed og sammen smeltning som sker. Det er vildt overraskende at simple øvelser kan bringe autencitet og ægthed frem i mennesker.

Som mand er jeg vokset op de første 40 år af mit liv uden at have tilgang til tårer. Jeg husker mange gange at de pressede sig på, men ikke om jeg kunne græde. Idag fælder jeg mange tårer også når jeg faciliterer. For jeg bliver rørt igen og igen når jeg mærker at mænd giver slip. Jeg tror at det er fordi jeg fra mig selv ved hvor meget vi mænd bærer på uden at have en åben tilgang til tårerne. En mand siger: "Jeg har ikke grædt i 11 år og nu kan jeg ikke stoppe igen" Det gør mig uendeligt stolt taknemmelig og ydmyg at Mette og jeg får skabt et rum hvor fremmede mennesker føler sig så trygge, at de tør at lade det komme som i årevis har presset sig på. Og som mand rør det mig dybt at mærke en anden slippe tårerne. Det rør mig dybt når facaden krakelere og en anden ægthed viser sit ansigt.Og det er ikke for at sige at facader er dårlige. Jeg har, Du har,alle har en facade som er nødvendig for at klare os i en hård verden. Men det er også vanvittigt befriende at smide den og så opleve at ens kvinde er helt vild med den der er inden under." Efter at have oplevet dig sådan skat, tror jeg ikke jeg nogensinde mere kan slippe dig igen" Sådan sagde en kvinde for nogen tid siden på en workshop for par. Og det fortæller noget om den længsel i kvinder har for også at opleve mændenes sårbare sider. Hvis du som kvinde oplever at din mand gemmer på sine mere usikre sårbare sider, så kan du nok genkende at du af og til ønsker at de fik mere plads.

Vi mænd har engang lært at det må vi holde inde og skjule. For vi må for Guds skyld ikke klandres for at være svage klynkende pivede umandige pjok. Så vi lærte tidligt at opbygge en skal om vore sårbare sider for lærte at det ikke er noget værd. Derfor er det meget meget overraskende for en mand på vores workshop som, når han græder hengemte tårer, at hans kvinde bliver helt vild med ham. Det rør mig så meget og gør det dybt meningsfuldt at facilitere parweekender. "

Peter Hjeds